Maden

Jeg må hellere lige skrive noget om maden herovre. Taiwan er kendt for deres madboder på gaden samt de mange små restauranter. Det er meget normalt at spise alle måltider ude, også for de indfødte. Derfor er der mange gader i Taipei der er tætpakket med serveringssteder, som man kan se på det her billede:



Det er en sidegade til den store vej vores kollegie ligger ud til. Der er masser at vælge imellem og maden er billig, men de snakker desværre kun kinesisk og menuen er også på kinesisk. Derfor er det bedst at alliere sig med en der kan lidt kinesisk, hvilket amerikaneren Joshua kan.



Det er menuen der hænger på væggen og priserne står nede under hver ret. en varm ret koster mellem 70 og 90 NT$, hvilket er 15-18 kroner. Og så er der gratis is-thé, suppe og dessert (en slags kold, sød jelly-suppe med limesmag).



Det er hvad man får for 80 NT$ og det er Dan der sidder på den anden side. Han læser matematik på Berkeley i San Francisco, så der er i det mindste én udvekslingsstuderende herovre der læser noget mere naturvidenskabeligt end business, jura, kinesisk kultur og hvad de nu ellers finder på.

Bytur

Så mange unge mennesker samlet på et sted måtte jo bare munde ud i noget feststemning, så i går var vi allesammen på et diskotek kaldet Room18 lige i nærheden af Taipei 101 (verdens højeste bygning). Det er et af byens fashionable kvarterer, så det var et lidt luksuriøst sted og lidt halvdyrt. En flaskeøl kostede 40 kr., så det blev lidt dyrt. Ellers mindede det rigtig meget om et diskotek i Europa, med DJ, dansegulv og barer. Musikken var dog ret god, da de ikke havde sparet noget ved anskaffelse af DJ og der var også nogen VIP-optrædener i løbet af aftenen. Dette var så en god chance for at snakke med de på gangen som man ikke lige var stødt ind i. Der er vidst 5-6 tyskere, så det tyske blev også pudset lidt af. Vi blev smidt ud da de lukkede og jeg delte en taxa tilbage til campus med nogen tyskere. Da vi kom tilbage omkring kl 0630, var min roommate ved at stå op. Han gik næsten lige efter jeg var kommet ind og kom tilbage igen kl 2230 i aften. Jeg har ikke snakket med ham i 3 dage fordi han står op før jeg står op og er gået i seng når jeg kommer hjem.
Så vidt jeg ved bruger han hele dagen på biblioteket for at læse. Jeg ved ikke til hvad, for kinesisk-undervisning starter først på mandag og de andre fag starter først midt i september. Han er vidst lidt af en dødbider, men jo mindre vi ser hinanden, jo mindre går vi vel hinanden på nerverne, så det er vel godt nok.

Nyt kamera!

Så har jeg fået købt et kamera, så jeg er fri for at tage billeder med mobiltelefonen. Det er noget bedre kvalitet, jeg har dog kun lige nået at teste det om aftenen. Disse to billeder er fra kollegiet jeg bor på. Der er en hel del skrald rundt omkring, selvom vi har fået at vide at de har det værere på de almindelige kollegier.



Der er også lige et billede af toilettet. Heldigvis er der en Starbucks lige på den anden side af gaden, hvor de har et rigtigt toilet.


Der er også lige to billeder taget her til aften da jeg kom hjem. Det første er taget lige ude foran porten, hvor man kan se alle de mange scootere der er hernede. Det andet er lige i udkanten af campus-området.

Sightseeing

Var med Joshua og Jonathan (amerikaner og australier) ude og se Chian Kai Shek Memorial i dag. Vi havde fået at vide at det var et af de steder man bare måtte se som turist i Taipei, så det måtte vi jo også. Det er en stor plads med et operahus og et teater på hver sin side af pladsen og for enden er der et museum og ovenpå en stor bygning med en kæmpe Lincoln-agtig statue af Chian Kai Shek. Det er manden der grundlagde Taiwan og landets første præsident, så der er gjort et stort nummer ud af det.


Det er Jushua der står med ryggen til. Billedet er taget oppe fra bygningen med statuen i.

Bo'ja'ku'shi'hvaffornoget?

Var til en test i mine kinesisk-kundskaber i morgen, så de kunne se hvilket niveau jeg skal starte på. Men da jeg ikke kunne udtale mit eget kinesiske navn, blev det klart for dem at en test var unødvendig og jeg blev skrevet op til begynderkurset. Det er 2 timer om dagen og kun 4-6 personer i hver klasse, så det er ret effektivt.
Jeg havde egentlig tænkt mig bare at tage det ved siden af de almindelige kurser som en slags fritidsbeskæftigelse, men 10 timer om ugen er ret meget og der er flere af den andre udvekslingsstuderende der kun har det kursus herovre og ikke andet. Jeg må hellere snakke med universitetet derhjemme om at få kredit for kinesisk-kurset, for så behøver jeg ikke tage lige så mange almindelige kurser.

Endelig fremme...

Så er jeg flyttet ind i mit værelse på kollegiet. Faktisk gjorde jeg det i går, men jeg har først fået internettet til at fungere i dag, da instruktionen var på kinesisk.
Turen herover gik rigtig godt uden nogen problemer overhovedet. Den frivillige taiwanesiske studerende som skal hjælpe mig til rette herovre hentede mig i lufthavnen. Han havde et gigantisk skilt med mit navn på i hånden da han ventede på mig i ankomsthallen. Han taler ret godt engelsk og er meget hjælpsom med forskellige småproblemer.
Det første jeg lagde mærke til da jeg kom ud af ankomsthallen var varmen og luftfugtigheden. Det er ligesom at træde ind i tropehuset i Zoologisk Have, et rigtig tropisk jungleklima. Jeg er allerede meget glad for airconditionanlægget på værelset. Kollegiet er lettere forfaldent, møgbeskidt over det hele, rustne vinduesrammer og skrald på gangene, men jeg fik at vide at det faktisk er pænere en det normale kollegie for taiwanesiske studerende. Normalt er der ikke inkluderet madrasser på værelset, men dem havde boet der før havde efterladt deres. De var japanere, så det er en slags japanske måtter med et lille skumgummilag ovenpå. Jeg fandt også en hovedpude og et tæppe i skabet, så jeg har da noget at sove i indtil videre.




Min værelseskammerat er også rigtig flink, han hedder Christopher og er fra Minnesota i USA. Det samme gælder for de andre udvekslingsstuderende jeg har mødt, som også bor på gangen. De er fra Holland, Tyskland, USA, Japan, Australien og Storbritannien. Sikkert også fra flere steder, men vi bliver ikke officielt introduceret for hinanden før om 2 uger, så indtil da må vi nøjes med bare at mødes tilfældigt på gangen.

6 dage tilbage...

Så har jeg fået lavet en rejsedagbogs-hjemmeside. Der er stadig næsten en uge til jeg skal afsted, men så er det da klar til brug. Man kan skrive kommentarer til indlæggene nedenfor dem.