torsdag, september 07, 2006

Styr på det

Så er der endelig ved at være lidt styr på det hele. Fik ordnet det sidste med indregistreringen i mandags, så jeg nu officielt er studerende her og har også fået et studiekort.


Jeg undrede mig lidt over at der på kortet står at jeg er født i 73, men i deres tidsregning er jeg altså født 73 år efter republikken Taiwan blev oprettet i 1911. Så i år er det år 95, lidt mærkeligt, men man skal bare vænne sig til det.
Kinesisk-undervisningen startede også i mandags og man må sige der bliver gået til den. Lærerinden troppede bare op og begyndte at snakke kinesisk til os. Men det var vidst bare for at forskrække os, for nu har vi i 3 dage i træk siddet og øvet udtale af vokaler og initial-konsonanter. Det var i begyndelsen ikke helt nemt, for et q udtales som ts osv., men vi kommer efter det og skal i morgen begynde på skrifttegnene.

Den anden dag var jeg til et 'loppemarked' ved hovedindgangen til universitetet. Det vidste sig at være studerende der havde sat sig på fortovet med ting de selv havde lavet og så kunne man bytte med ting man selv havde lavet. Der var også nogen der spillede trommer, som man kunne belønne med øl. Senere blev der sat et hvidt lagen op og gjort klar til at vise en eller anden kunstfilm. Det var meget hyggeligt, ikke særlig asiatisk, nok nærmere en fransk/bohemisk stemning.



Jeg var lige inde på universitetets kæmpe bibliotek og kigge lidt og billedet her er taget ud af bagvinduet.


Man kan se Taipei 101 (der er 101 etager) i baggrunden og bjergene der grænser op til Taipei. Jeg bliver nødt til at komme derud på et tidspunkt og få noget frisk luft.

1 kommentarer:

Blogger egholm sagde ...

Husk cyklen på bjerget :-)

16:44  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start